Barnets fødselsdag
Højdepunktet som fødselsdagen fejrer vi selvfølgelig i børnehuset
I vælger om I vil medbringe noget spiseligt der erstatter eller supplerer kl. 9.00 frugten. Det spiselige skal følge Svendborg Kommunes kostpolitik. Man kan dog bage kage uden sukker/kunstige sødemidler, lave pandekager uden sukker, smoothies, frugtspyd og mm. Spørg os hvis I mangler inspiration, der hænger også et hæfte i gangen. Inden det spiselige serveres, synges der fødselsdagssang☺
Fødselsdag i børnehaven:
Der sættes flag udenfor om morgenen og indenfor i gangen. Vi tager ikke hjem til fødselsdag, da en gruppe på 23 børn er mange at skulle afsted med. Hvis I ønsker at invitere hjem til fødselsdag uden for børnehavetid, er det enten alle pigerne eller alle drengene eller hele gruppen der inviteres, hvis invitationerne gør sig gældende en hverdag efter børnehavetid. Er det i weekenden, opfordrer vi til samme princip, men det er selvfølgelig jeres valg. Det er valgt ud fra den sårbarhed, der er i, ikke at være en ud af flere der er blevet inviteret. I skolen er samme principper gældende. Der må ikke deles invitationer ud i børnehaven, med mindre hele gruppen inviteres.
Fødselsdag i vuggestuen:
Vi sætter flag ud i krukken foran døren og skriver tillykke på tavlen, så alle kan se hvem der fylder år. Vi aftaler med jer hvordan vi skal fejre jeres barn, ud fra barnets behov, men typisk vil det være som beskrevet ovenfor. I vuggestuen kan vi være fleksible i forhold til hjemmebesøg. Det store vuggestuebarn kan godt invitere til fødselsdag, hvor en lille gruppe af de ældste børn kan komme på besøg. Det er dog ikke et krav eller en forventning og vi kan ikke garantere at det altid kan lade sig gøre. Vi tager udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe og hverdagen på stuen, når vi siger ja tak eller nej tak til at komme på besøg hos jer. Tal derfor altid først med personalet, inden ideen vendes med jeres barn.